11. August 2025

Første skoledag for 1.g-elever

1 Skoledag 2025

Vi glæder os til at se dig

Første skoledag for 1.g'erne er mandag den 11. august 2025, kl. 9.00. Den første skoledag er særligt tilrettelagt for 1.g-eleverne, idet 2.g- og 3.g-eleverne først møder på skolen tirsdag den 12. august.

Mandag den 11. august skal du medbringe forskellige samtykkeerklæringer (se dokumenterne nederst) i underskrevet stand.

Når du møder, vil der foran hovedindgangen være tutorer (2.g-elever) med klassebetegnelser, der tager imod dig og fortæller, hvor du skal være.

Skolens kantine er åben den første skoledag, så du kan købe din frokost, hvis du ikke medbringer en madpakke. Første skoledag slutter ca. kl. 13.30.

Torsdag den 14. august 2025 kl. 19.00 afholdes SG After Dark, der er en hyggeaften for alle 1.g-elever. Så sæt kryds i kalenderen.

Før efterårsferien skal du vælge en studieretning. Som en del af forberedelsen til studieretningsvalget afholdes mandag den 25. august 2025 kl. 19.00 en orienteringsaften om studieretninger for dig og dine forældre. Så sæt kryds i kalenderen nu!

I uge 45-47 efter efterårsferien skal alle 1.g-klasser på en introtur, der varer to dage. Introturen foregår i de studieretningsklasser, der dannes omkring efterårsferien.

I september skal du indbetale 2.250 kr. til gymnasiet, hvoraf de 1.000 kr. er depositum for sprogrejsen i 1.g, 1.050 kr. er til undervisning (bøger, licenser til computerprogrammer, Koda-afgift, ekskursioner mv.), og de sidste 200 kr. er betaling for deltagelse på hytteturen i begyndelsen af studieretningsforløbet. Nærmere information følger.

Hvis dit køn eller navn ikke stemmer overens med det, vi kan trække ud af CPR-registeret, så kontakt os gerne inden studiestart.

Alle nye 1.g-elever vil i begyndelsen af juli med almindelig post få tilsendt et velkomsthæftet, et velkomstbrev og andre praktiske informationer omkring skolestarten på SG. De vigtigste af disse materialer kan også downloades HER